|
|
|||||||||||||||||||
| INDEX: |
Dag 1 - Beijing Så fik vi sovet et halvt døgns tid og tog med taxa til Kastrup lufthavn, hvor vi ankom godt 2 timer, før check-in. Det tog ikke mange minutter at finde gate 2, terminal 143, så for at få tiden til at gå satte vi os hen på en cafe - "Cafe Karen Blixen" - hvor vi fik os et glas friskpresset juice, et rundstykke og en kop kaffe til den ubehagelige pris af 108 kroner. Nuvel juicen og kaffen smagte faktisk jævnt godt. Da jeg stadig havde lidt sult tilovers blev jeg fristet til at købe mig en sandwich på selvsamme sted. 44 kroner, tak! Helene var dog lidt mere fornuftig og valgte at smutte hen i en kiosk og købe en pose boller til 14 kroner eller sådan noget. Hvem kom så nydeligt gående hen af gaden? Knud og Janne Lindelof fra Vojens. What a suprise, selvom jeg godt nok havde fået et praj om, at der var andre end mig fra Vojens, der skulle afsted til Kina. Klokken blev efterhånden 11:00 og vi skulle check'e in. Vi fik hilst på vores rejseleder, Marianne, som havde vores pas og blå kort med. (pyha, det havde jeg ikke været glad for at skulle sende hjemmefra!) Efter at være blevet undersøgt for knive, pistoler, rifler, bomber, radioaktive stoffer og andre sjove ting og sager trådte vi ud i en tax-free arkade, der rummede rige muligheder for at få brugt en masse penge og få skabt en masse overvægt i bagagen. Specielt fik jeg øjnet en whisky- / whiskey-forretning med 'alle de go'e!' - også Highland Park 12YO og Dalmore 12YO, som jeg var på spring efter. Vi valgte dog at fortsætte længere hen af gaden for at se om de ikke skulle kunne findes billigere i et supermarked. Det kunne de ikke, så jeg købte min Highland Park i et supermarked til kr 230 og min Dalmore i whisky-riet til kr 239. Da vi havde handlet det, vi skulle handle, satte vi kurs mod den terminal, hvor flyet stod parkeret. Jeg var meget spændt på at skulle ud at flyve med en Jumbo Jet - verdens største passagerfly med plads til cirka 600 mennesker. Flyet viste sig beklageligvis at være krøbet i vask; for ganske vist var det en Boeing 747 - men efter mit skøn var der ikke plads til ret meget mere end 200 mand. Og så var det noget gammelt bras. Læselamperne virkede ikke ordenligt, sæderne var ringe og slidte, betjeningen var under middel og man kunne ikke høre hvad der blev sagt gennem højttalerne. 1 time og vi faldt ned i Stockholm, hvor vi skulle være en times tid. Det viste sig at vare 2 timer inden vi igen fik maskineriet i luften og fik sat kurs mod Beijing. I omtrent 8 timer skulle vi plages med elendig komfort og b-film med både kinesisk tale og kinesiske undertekster.
|